Basun
Basuner fås i forskellige typer, tonearter, boringer og størrelser. Som nybegynder starter man som regel på en tenorbasun. Til den øvede og professionelle har vi også alt- og bas- basuner.
Læs mere om basuner her.
Mere om basuner
Materialer
Basunens klangstykke er som regel lavet af messing, som kan være lakeret eller forsølvet. Materialevalget har stor indflydelse på klangen.
- Messing: Det mest almindelige materiale til klangstykker.
- Gold brass: Indeholder mere kobber end almindelig messing og giver en blødere og varmere klang.
- Sterling sølv: Giver en overtonerig klang med fokus og god projektion
- Plastik: Bruges til billige og lette begynderinstrumenter, hvor klangen ikke har så høj prioritet.
Boring
Tenorbasunen fås i flere boringer (rørenes diameter) med eller uden kvartventil.
- Small bore (lille boring) er den foretrukne boring til begynderinstrumenter, men benyttes også ofte til jazz. Small bore basuner spilles med mundstykker med lille stilk.
- Medium og medium-large bore benyttes ofte til basuner i mellemklassen til øvede, eller til professionelle instrumenter, hvor en lysere klang ønskes. Basuner med denne boring passer til mundstykke med lille stilk. (Førhen brugte man også medium stilk, men det er der stort set ingen fabrikanter der udstyrer deres instrumenter med mere.)
- Large bore (stor boring) bruges til de symfoniske basuner, også kaldet store basuner. Disse instrumenter spilles med mundstykker med stor stilk ligesom basbasuner.
Basbasunen med den ekstra store boring. Denne boring kaldes egentlig også for Large-Bore, da det forventes at man er klar over at der ikke er tale om stor boring fra tenorbasun, men en særskilt type til basbasun.
Træk
Indertrækket er oftest fremstillet af hårdforkromet nysølv. Nysølv er i en hård legering i sig selv, og egner sig derfor godt til de indre rør på messingblæseinstrumenter i det hele taget. Man skelner som regel mellem to slags ydertræk; Standard- og Letvægt. Standard kan være fremstillet i normal gul messing (yellow brass) og Letvægt i nysølv. Rørene på trækket har som regel samme diameter. Det er denne diameter der afgør instrumentets boring, mens den del af ydertrækket som mundstykket sættes i kaldes receiveren. Det er receiveren der afgør om instrumentet skal spilles med et mundstykke med lille eller stor stilk. Nogle modeller har sågar udskiftelig receiver.
Endelig er der noget som hedder Dual Bore (der bruges ingen betegnelse på dansk). Det betyder i praksis, at det ene rør i trækket har en større diameter end det andet. Dual Bore benyttes både til tenor- og basbasuner, og kan give musikeren en følelse af mindre modstand.
Nogle musikere foretrækker at bruge et træk fra basbasun på deres tenorbasun, og visse fabrikanter tilbyder sågar træk i en art large dual bore, hvori man kombinerer boringen fra bas- og tenorbasuntrækket.
Kvartventil
Tenor- og basbasunen stemmer grundlæggende i Bb, men fåes også med kvartventil, som altså kan sænke den grundlæggende stemning til F (en kvart under Bb). Selve F-bøjlen er ca. 90 cm lang og findes som traditional wrap (som er foldet sammen indenfor stemmebøjlen) eller open wrap (der er foldet færre gange og dermed stikker ud et lille stykke over stemmebøjlen). Formen på F-bøjlen påvirker modstanden i instrumentet og det anbefales at prøve sig frem, for at finde ud af, hvad der passer bedst til ens individuelle spillestil.
Der findes flere typer af kvartventiler, med forskellige egenskaber i forhold til klang, modstand og vægt. Ens for ventilerne er, at de leder luften gennem F-bøjlen, når de aktiveres.
Disse er nogle af de mest almindelige ventiltyper:
- Traditionel rotorventil
- Hagmann ventil
- Infinity ventil
- Thayer
