Selmer Supreme Altsax

Selmer Supreme Altsax er resultatet af 8 års arbejde, og det er ikke til at tage fejl af. Selmer er dykket dybt ned i den feedback man har fået på tidligere modeller, med det ene mål, at skabe en ny klassiker.

56.900,00
Model/varenr.: D30360
Varebeskrivelse

Selmer Supreme Altsax

Akustisk har Supreme noget andet at byde på end Selmers tidligere modeller. Klangen er mørk og blød med meget kerne og tanken er, at Supreme skal passe godt til mange stilarter.

Skalaen har også fået et ansigtsløft og er blevet mere egal – eller ensartet om du vil. Visse tonehuller er flyttet og tonehullernes størrelse er justeret. Dette gør at intonationen er forbedret og især venstre hånd, som ellers kan have tendens til at blive for lav, stemmer bedre.

Designet har fået en ordentlig tur. Selmer har udviklet en helt ny hals til Supreme saxofonen, samt en ny halsmuffe, som virker meget robust og lækker. En detalje, som har fået ekstra meget ros, er C#-korrektionsklappen, som er væsentligt forbedret og påvirker intonation og klang på cis i midterste og høje oktav i den helt rigtige retning. Tommelstøtten i metal er også værd at nævne, når det kommer til roste detaljer.

Flere klapper har fået nyt og mere ergonomisk design, blandt andet er sideklapperne i højre hånd blevet rost for den nye facon med mere rundede kanter, der gør det let at navigere rundt på klapperne. Generelt er højden på klapperne reduceret i forhold til tidligere modeller, hvilket ligeledes giver en følelse af at det er let at komme omkring på instrumentet.

Æstetikken omkring Supreme er på samme tid nyskabende og traditionel. Graveringen består af Selmers klassiske blomstermotiver og små tredimensionelle kvadrater, som skal forestille metalmolekyler. Det er altså her, at nyt møder gammelt, og der er ikke sparet på graveringen. Overalt, hvor der er plads, har Selmer klemt detaljer fra det spektakulære motiv ind.

Nærstuderer man skærmene på Supreme, vil man opdage, at de har fået smukke strømlinede former, som passer godt til instrumentet.

Supreme findes i fem forskellige finish. På den guldlakerede model har Selmer brugt en lak som er lidt mørkere, ikke så mørk som Reference 54, men en mørk farve, der leder tankerne i retningen af 1940’ernes saxofoner.

Supreme leveres som standard i et smukt mørkeblåt etui, som er lavet i samarbejde med franske BAM og der medfølger diverse klude og korkfedt som er påtrykt motivet fra graveringen. Mundstykket som følger med, er et Selmer Concept med ligatur og hætte.

Tekniske detaljer:

  • Stemmer i Eb
  • Skindpuder med metalresonator
  • Finish: mørk guldlak
  • Omfang: dybe Bb til høje Ff#
  • Tommelstøtte i metal

Dette følger med:

  • Concept altsax mundstykke (med ligatur og hætte)
  • Supreme etui
  • Supreme halsrem
  • Silke/mikrofiber klud
  • Renseklud (en til krop og en til hals)
  • Selmer korkfedt
Forslag til dig
Passer sammen med
Andre købte også
Anmeldelser

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Besøg os i København

Besøg vores forretning, der siden 1796 har ligget i hjertet af København.

Mandag til fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 14:00
Søndag: Lukket

Anmeldelser
spacer