Vandoren V21 Bb-klarinet blade

Det nyeste klarinetblad fra Vandoren kombinerer den koniske form fra 56 rue Lepic med profilen fra V12 serien.

3 3½+ 4
265,00
  • Køb 2 eller flere til 250,00 pr stk.
  • Køb 5 eller flere til 238,00 pr stk.
  • Køb 10 eller flere til 225,00 pr stk.
Varebeskrivelse

For første gang i 15 har Vandoren lanceret et nyt blad til klarinet. Serien hedder V21 og er en mellemting mellem de kendte V12 blade, men formet mere som 56 rue Lepic serien. V21 henviser til det århundrede som bladene er lanceret i, så det er tydeligt at Vandoren har store forventninger til serien. Bladene er skåret på en anden måde, så de blander den koniske form som vi kender fra rue Lepic med V12 seriens profil.

Den umiddelbare modtagelse af bladene har været overvældende, med masser af ros fra førende klarinetister som John Bruce Yeh (Chicago Symphony Orchestra) og Martin Fröst.

Dyrket og fremstillet i Frankrig uden pesticider og kemikalier.

Vi har været i Paris og prøve den første 'batch' og her vores udsendte medarbejders første reaktion:

"Jeg plejer at spille på Vandoren V12 (styrke 3½+), og indimellem Rue Lepic, men det er mange år siden jeg har spillet på de traditionelle blå Vandoren. Jeg havde store forventninger til V21, og håbede selvfølgelig at jeg kunne finde et blad der kombinerede egenskaberne fra de blade jeg plejer at bruge.

Selvom bladene er skåret ens, er det rigtigt svært at generalisere når jeg skal beskrive dem. Jeg køber typisk 3 pakker blade af gangen, og prøver dem igennem for at finde 10 blade som jeg synes er rigtigt gode. Min erfaring er, at V12 har en meget stærk kerne som giver mere fokus i min klang, men som også svarer hurtigt og klinger intenst. Det er lidt ligesom at køre i en bil med meget hård affjedring (hvilket i dette tilfælde er en positiv ting). Når jeg finder et V12 blad der er balanceret og godt, er det ofte fordi det er en smule mere elastisk i klangen end de andre, og fordi det understøtter nuancerne i mit spil. På den anden side kan V12 bladene have en tendens til at være lidt skarpe eller kantede i klangen, og yde lidt for meget modstand.

Rue Lepic bladene spiller jeg på når jeg vil have noget der føles lidt varmere og jævnt i alle registre. Men her savner jeg tit kernen som jeg kender fra V12. Groft sagt føles bladene simpelthen for bløde eller elastiske at spille på.

Jeg prøvespillede V21 i styrke 3½ og 3½+ på mit B40 mundstykke, og min umiddelbare reaktion er meget positiv. Jeg kan sagtens se hvad Vandoren vil med bladene, og resultatet er et rigtigt godt kompromis, der placerer sig fint mellem V12 og rue Lepic. 3½+ virkede en smule hårdere end de V12 3½+ som jeg normalt bruger. I feeling ligger bladene nok lidt tættere på rue Lepic end på V12, men væsentligt bedre - særligt i center og styrke. Klangen er jævn og godt balanceret. Artikulation og intonation virker lidt nemmere end på V12, men dette er muligvis kun et umiddelbart indtryk. Fremover vil jeg nok spille på både V12 og V21."

 

Blad sammenligningstabel

Forslag til dig
Passer sammen med
Andre købte også
Anmeldelser
09/06/2016

Har før brugt Rico Grand Concert fordi jeg godt kunne li lidt modstand i mit spil. V21 er min nye favorit: Ikke helt så meget modstand som Grand Concert, men stadigvæk masser af gods i bladet.

Tilføj anmeldelse:
Besøg os i København

Besøg vores forretning, der siden 1796 har ligget i hjertet af København.

Mandag til fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 14:00
Søndag: Lukket

Anmeldelser
spacer